Tina Rudolph udstiller i klinikken: En rejse fra kreativitet til forplantning
Jeg er Tina Rudolph, jeg er kunstner fra Jylland. Født i 1976 og opvokset i Nordjylland. har boet i Aarhus siden 1994.
Jeg har altid været kreativ, min første udstilling havde jeg i Aarhus i 1995 i Immanuelskirken. Det overraskede mig virkelig meget, at folk ville købe mine billeder og, at folk så noget i dem. Det er jeg idag meget glad for.
I slut 90érne vidste jeg ikke hvor stor betydning mine maleprocesser ville have for mig. Det ved jeg idag og det har har betydning så meget. Jeg er kommet gennem alle mulige processer i livet med pensel og maling.
Jeg blev så glad, da Heidi som ny læge her i klinikken, kontaktede mig og spurgte om jeg ville udstille her. Jeg havde netop disse billeder i støbeskeen og det giver rigtig god mening at udstille netop her. Fordi, jeg kunne ikke selv få børn, fordi jeg har endometriose, mine 3 børn er kommet til verden ved af hjælp af IVF behandling. Det var lidt om mig der har lavet billederne som hænger rundt i klinikken her.
Jeg håber I vil nyde malerierne sammen med jeres besøg her i klinikken. Jeg ønsker jer alle, det allerbedste.

Tidsbestilling
- 3834 9030
- Mandag - fredag
- kl. 10-12